Sociale medier i kommunikation med kirkens mange målgrupper

En netværksbaseret individualisme vokser frem

I den postmoderne tidsalder, er det enkelte menneske i centrum, og vi ser hvordan en netværksbaseret individualisme vokser frem som resultat af dette. Det er blevet essentielt for mennesket at indgå i meningsfulde netværk efterhånden som behovene opstå. Og med udviklingen af det interaktive web, også kaldet web 2.0, stiller internettet, gennem de sociale medier, en medieplatform til rådighed, der understøtter individuelle behov for at søge viden, kommunikere og skabe relationer.

Specielt glædeligt er det at opdage, at der kan ses paralleller mellem kirkens grundlæggende tanke om menigheden der i fællesskaber fungerer som lemmer på Jesu Kristi legeme, for at levendegøre det kristne budskab, og den moderne netværkstankegang der understøtter den netværksbaserede individualisme – med fokus på at skabe og vedligeholde relationer i interessefællesskaber. Det er typisk for disse interessefællesskaber, at der kobles til og fra efterhånden som behovene opstår. Og denne måde at fungere på bliver således den fremherskende form for socialisering i både sekulære og kirkelige sammenhænge.

Det peger i retning af, at kirken tilsvarende kan tænke de sociale medier ind i kirkens kommunikation med dens mange målgrupper, og at en veldesignet brug af sociale medier kan understøtte religionsmødet på nettet. Det betyder også, at kirken kan nå bredere ud; til både menighed, sogn, mennesker der normalt ikke benytter kirken, og vil formodentlig også række ud over sognegrænserne.

Kommunikationsstrategisk kan det være en fordel at tænke de mest anvendte medier som e-mail, FaceBook, YouTube og Google+ ind først.  Men også sociale medier som Twitter, Blog, FourSquare og PodCast kan modernisere kommunikation med kirkens mange målgrupper, og måske ad denne vej være med til at levendegøre Ordet til en meget større skare.

Kirkens kommunikation har behov for at følge med tiden, og kirken kan derfor vælge at bygge et net af sociale medier op omkring kirkens kommunikation med de enkelte fællesskaber og kirkens mange målgrupper som helhed, og kan ad denne vej hjælpe kirken til nå bredere ud; til både menighed, sogn og kirkefremmede, og den vil formodentlig også bryde sognegrænserne.